240531_Kærene_Ext_NE-B_001

Kærene Rødovre

Projekt: Bolig og byudvikling

Lokation: Rødovre

Om projektet: Kærene i Rødovre blev i 1950’erne formgivet af nogle af tidens førende arkitekter – blandt andre Svenn Eske Kristensen, Erik Møller og Kay Fisker. Med afsæt i denne stærke arv skriver vi nu et nyt kapitel i områdets historie. Her opfører vi både almene boliger og private lejeboliger i forskudte karréer, der naturligt fletter sig ind i det eksisterende byggeri.

Byggeriet spænder fra tre til seks etager og skaber en ny balance mellem de oprindelige treetagers blokke og de tilbageværende højhuse. Det arkitektoniske greb handler om at forme en differentieret by med nye boformer og en stærk fortælling. Ved at integrere både almene og private boliger i samme struktur styrkes fællesskabet, så Kærene udvikler sig til et mangfoldigt boligområde, hvor arkitektur og hverdagsliv flettes tæt sammen.

Områdets oprindelige plan tog form af en opbrudt karré, hvor parkering blev placeret i gårdene for at lade de grønne arealer omkring bebyggelsen stå uberørte. I den nye plan fastholdes tanken, men med en nutidig fortolkning: bygningerne grupperes i forskudte klynger, der skaber hyggelige grønne gårdrum, mens bilerne i stedet parkeres langs ydersiden. Dermed kan gårdrummene udfolde sig som bilfri, grønne opholdsrum.

Materialerne er valgt i et respektfuldt samspil med det eksisterende. Gule mursten, sadeltage og grøntmalede sprossevinduer og altaner genfortolker det oprindelige formsprog, mens bambusfacader, sedumtage og subtile detaljer tilfører en nutidig sanselighed.

Det hele bindes sammen af et nyt landskabsprojekt, der viderefører de store, parklignende arealer, som oprindeligt blev skabt af tidens førende landskabsarkitekt, C. Th. Sørensen. Den nye landskabsarkitektur styrker helheden med fokus på biodiversitet og vild beplantning. Græsenge, skovbryn, grusstier og spiselige planter danner rammerne for et fælles grønt miljø – næsten som én stor køkkenhave. Forhåbentlig til inspiration for det eksisterende landskab, så naturen kan få lov at blomstre endnu vildere.

C:UsersflaOneDrive - ClementWestfallDokumenterKærene_flaW2
240530_Kærene_Ext_GardenA_001
port
port detalje
kontekst ny
k12
DSCF9149
trætag færdig
galvmotiver
DSCF7961
DSCF9068
altaner ny
DSCF9115
legeplads færdig
Farvelagt plan boligområde A copy
Farvelagt plan boligområde B copy
240529_Kaerene_Ext_SouthViewA_001 (1)