Grønningen 1
Projekt: Transformation og renovering
Lokation: København K
Om projektet: Efter flere måneders renovering er vi nu flyttet ind i vores nye tegnestue på Grønningen 1 – en historisk hjørneejendom med kig til Kastellet og Esplanaden.
Rummene er blevet gentænkt med respekt for bygningens historie og med blik for det, der kendetegner os som tegnestue: nærhed, æstetik og disciplin.
Vi er stadig ved at finde os til rette, men huset føles allerede som vores.
Her skaber vi rammerne for næste kapitel i ACT. Et sted for fordybelse, samarbejde og udvikling – med hinanden, vores kunder og samarbejdspartnere.
Vi glæder os til at tage imod både nye relationer og kendte ansigter i vores nye hjem – midt i det København, vi hver dag er med til at forme.